Hække af laurbærkirsebær

Selvom “laurbær” er en del af navnet laurbærkirsebær, er Prunus laurocerasus såmænd en del af Prunus-slægten, som omfatter en række planter som alle bærer de såkaldte “stenfrugter”. Dette gør sig også gældende for laurbærkirsebær, de hvide blomster der gror på laurbærkirsebærtræet efterfølges i efteråret af røde, kirsebær-agtige bær. Både blomster og bær er dog lidet iøjnefaldende. Navnet på arten stammer fra dens løvværks klare lighed med løvværket på laurbærtræet, selvom de to træer ikke er beslægtede. En anden vigtig forskel mellem disse to arter er at frugten fra laurbærtræet er spiseligt, hvorimod det fra laurbærkirsebærtræet er giftigt. Selvom bærrene måske ser appetitlige ud, må man aldrig spise dem.

Laurbærkirsebærtræets historie

Laurbærkirsebærtræet er naturligt forekommende i landene ved Sortehavet, Kaukasien og dele af Tyrkiet og Iran. I senmiddelalderen var den en af de første “eksotiske” hækplanter, der blev importeret til Vesteuropa. Den blev hurtigt en meget populær hækplante fordi laurbærkirsebærtræet, modsat de fleste naturligt forekommende arter, der blev brugt som hækplanter dengang, bevarede sine blade i de koldere måneder. Dette fik folk til at indse, at en have ikke behøver tage sig bar ud i de mørke vintermåneder. Derfor kan man nok godt se laurbærkirsebærtræets succes på dette tidspunkt som et centralt øjeblik i de stedsegrønne hækplanters historie.

Sidenhen er laurbærkirsebærtræet blevet så naturaliseret, at det i visse regioner er blevet en invasiv art. Dets hurtige vækst og tolerance over for skygge har ladet det vinde frem på bekostning af naturligt forekommende planter. Fugle har spillet en stor rolle i spredningen af denne art, da fugle – modsat mennesker – kan spise laurbærkirsebærtræets bær og sprede dets frø via deres efterladenskaber. Ikke kun fugle, men også bier og sommerfugle tiltrækkes af laurbærkirsebærtræet, så hvis du leder efter en hæk der vil få liv i din have, er en laurbærkirsebærhæk et glimrende valg.

Laurbærkirsebær for alsidige, stedsegrønne hække

Normalt forestiller folk sig en rektangulær nåletræshæk eller en lav buksbomhæk, når de tænker på en stedsegrøn hæk. Der er en grund til, at disse planter er blevet “evergreens” inden for de stedsegrønne hække: De har bevist, at de er de ideelle hækplanter ved at afskærme året rundt og ved at reagere pænt på at blive beskåret til en mere normal form. Når folk tænker på afslappede hække, tænker de ofte på stedsegrønne hækplanter. Men hvis du ønsker dig et afslappet udtryk samt blomster og frugter, behøver du ikke nødvendigvis plante en stedsegrøn hæk i din plante, for en hæk i laurbærkirsebær giver dig alle disse ting og bevarer dertil sine ekstraordinære blade, selv når de fleste andre hækplanter har tabt dem. Laurbærkirsebær er virkelig det bedste af begge verdener.

Det bedste argument for en hæk i laurbærkirsebær er selvfølgelig løvværket. Bladene er tykke og skinnende, men løvværket på et laurbærkirsebærtræ er også tykt nok til at sikre ejerens privatliv. Det bør dog bemærkes, at langsomtvoksende varieteter generelt ikke bliver høje nok til at gøre det ud for afskærmningshække. Dette gælder især for “Otto Luyken”-varieteterne, som generelt ikke vokser mere end 15 centimeter om året. Andre dyrkede varieteter vokser hurtigere, nogle af dem endda hurtigere end populære hæk-nåletræer såsom tuja og taks. Faktisk er efeu det eneste ikke-nåletræ som vokser hurtigere end de hurtigste laurbærkirsebær-varieteter.

Og hvis du ønsker at plante en hæk, der vil trække sommerfugle og insekter til din have, er laurbærkirsebær en af de få stedsegrønne hækplanter, der kan gøre det for dig. Du kan selvfølgelig altid vælge at plante en sommerfuglebusk eller en anden hækplante med uimodståelige blomster, men hvis du også har et krav om afskærmning, slår en løvfældende plante ikke til. Osmanthus er en anden stedsegrøn plante med overdådige, duftende blomster, men den vokser ret langsomt og bliver ikke høj nok til at holde din have fri for nysgerrige blikke. Hvis du leder efter en hæk, der vil kombinere alle de bedste egenskaber fra både stedsegrønne og blomstrende hækplanter, er laurbærkirsebær helt afgjort den rette art at gå efter.

Dyrkede varieteter af laurbærkirsebær til hække

Der er forskellige laurbærkirsebær-varieteter at vælge imellem. I Skandinavien er langt den meste populære og anvendte varietet Genolia, som især vælges fordi hækken holder sig smal, vokser hurtigt og er meget modstandsdygtig over for vinter. Heldigvis er laurbærkirsebær meget tolerant over for (hård) beskæring, hvilket også gør den ideel til store formklipningsprojekter. Dog vil den altid have et mere afslappet udtryk end almindelig taks eller formklippet buksbom.

Genolias vækstmønster gør den passende til mindre haver, hvor den ikke vil tage megen plads. Små haver har det også bedre med andre kompakte varieteter såsom “Otto Luyken”, som er ideel til områder der er ramt af meget hårde vintre. Vi har også taget den beslægtede Prunus lusitanica eller portugisisk laurbærkirsebær med i samme kategori som laurbærkirsebær da dens kvaliteter som hækplante ligner ret meget, selvom den strengt taget ikke er en art aller varietet af laurbærkirsebær. Dette betyder dog ikke, at der slet ikke er forskelle: Hække i portugisisk laurbærkirsebær er mere formelle, vokser langsommere, er mindre invasive og mindre giftige, lidt mere hårdføre, mere tolerante på udsatte steder og nemmere at trimme, men de kan ikke modstå kolde vintre ret godt, så du der skal du dække dem til. Laurbærkirsebær bør ikke udsættes for stærk vind i kystområder.

Ud over at være smukke og tolerante over for alle jordbundstyper er laurbærkirsebær kendt for at være ganske hårdføre, selv i Skandinavien. De dyrkede varieteter “Genolia”- og “Etna” kan endda holde til vintertemperaturer på godt under -25 °C. Andre varieteter kræver vintre, der er lidt varmere, men vil stadig gøre det flot i den gennemsnitslige skandinaviske vinter og vil for de meste overleve, når de er dækket til. De fleste varieteter kan klare op til 20 graders frost uden det store besvær. Dæk altid din hæk til i de koldere vintermåneder, hvis du er i tvivl. Lær mere om laurbærtræet og vinteren i vores blogopslag om vinterdækkener til hække.

En laurbærkirsebær-hæk i din have

Laurbærkirsebær har blade, der er mere elegante end nogen anden, og derfor er arten stadig voldsomt populær, selv efter de mange hundrede år der er gået siden den blev indført i Europas haver i Senmiddelalderen. Dog er dens dekorative værdi langt fra den eneste grund til at laurbærkirsebær stadig ses så ofte i Europas haver – arten har ganske enkelt mange kvaliteter, der gør den særdeles velegnet til hække.

Laurbærkirsebærens utroligt hurtige vækst vil sikre dit privatliv og dens alsidighed gør den velkommen i nærmest enhver have. Hvis din have ikke er stor nok til den populære “Novita”-varietet, kan du altid overveje nogle af de mere kompakte varieteter, hvoraf de fleste er blevet udviklet specifikt til mindre haver. Naturligvis betyder ikke, at der ikke er plads til dem i mere rummelige haver. Ønsker du at lære mere om de forskellige arter vi tilbyder i Skandinavien, skal du huske at tjekke vores vejledning i laurbærkirsebær her.