At indrette sin have til lav vedligeholdelse er ved at blive mere populært. Havefolket elsker at gå i haven, men de har ikke altid den tid der kræves for at holde alting pænt og ordentligt. Andre bryder sig ganske enkelt ikke om at arbejde i haven, men de ønsker sig alligevel en smuk og grøn have.
Ikke alle planter vokser hurtigt. Og dét er kun godt! Hvis du ønsker dig en høj hæk, er det selvfølgelig skønt med en busk der vokser hurtigt. På denne måde får du læ og privatliv i din have i løbet af kort tid. Har du en hæk, du gerne vil holde tæt og kort? I så fald er langsomtvoksende hækplanter det rigtige for dig.
Løvfældende busk- og hækplanter er planter som – i hvert fald i vores del af verden – taber deres blade i løbet af efteråret eller vinteren. Det vil sige, at de løvfældende planter opfører sig modsat de stedsegrønne planter, som beholder deres løvværk hele året. Men det at de taber deres blade betyder ikke, at løvfældende træer og buske ikke kan være fantastiske hækplanter.
Nåletræer er ofte de første planter, folk kommer på, når de tænker på hækplanter. Dét siger i sig selv noget om, hvilken status nåletræer har som en fremragende hækplante. De fleste koglebærende hækplanter forekommer ikke naturligt i Skandinavien, men det gør dem ikke mindre egnede til skandinaviske hække.
Stedsegrønne hækplanter er planter, der bevarer enten alle eller de fleste af deres blade vinteren over. Deres løvværk er næsten helt modstandsdygtigt over for kulde eller tab af fugtighed, hvilket holder bladende fra at visne. Derfor har stedsegrønne planter grønne blade gennem alle fire årstider. Visse stedsegrønne planter har nåle i stedet for blade, men der er ingen væsentlig biologisk forskel på planter med nåle og med blade.
Takket være det fortsat formildnende klima i de senere år er laurbærkirsebærhækken blevet en af de allermest populære hurtigt-voksende hækplanter i Skandinavien.
Liguster har længe været et populært valg til hække i Skandinavien. Der findes 2 sorter: den bredbladede ligustrum ovalifolium og den ”vintergrønne”, småbladede ligustrum vulgare. Hvilken passer bedst i din have?
Om du eftersöker en Idegranshäck av toppkvalitet så har du kommit rätt! Vi på Plantinavia levererar alltid den finaste kvalitén till det skarpaste priset. På vår egen odling sörjer vi för att plantan växer sig tät och stark. Plantinavia erbjuder Idegranen i olika höjder: från 80-200cm.
Hvilken thujasort som thujahæk? Okay, så du har bestemt dig for at plante en thujahæk? Godt valg. Men hvordan vælger du mellem de forskellige thujasorter?
Vi ser ofte folk begå de samme fejl, og det er ærgerligt når nu disse fejl kan undgås. Med de tips du finder i denne blogpost, kan du lære af andres fejl.
Vi bliver tit spurgt, om det kan lade sig gøre at plante en hæk i lerjord. I denne artikel vil vi fortælle dig alt om det.
Tips til at vande ligustrum
Tuja er et populært valg til at holde jorden fugtig og give planter og træer et godt fundament. Dette er en guide i at vedligeholde livets træ, så det forbliver sundt.
Hvornår er det bedst at vande haven? Forskellige faktorer afgør svaret på dette spørgsmål.
Kan jeg trimme min hæk med en kædesav? Det er ofte muligt at trimme din hæk med en kædesav, så længe du ved hvornår og hvordan dette skal gøres.
Hækplanter Laurbærhæk
Laurbærkirsebær eller Prunus laurocerasus er en af de mest anvendte hækplanter. Den er et velkendt syn i haver over hele Europa, og fordi vores Jord bliver varmere, kan du se flere og flere af dem i Skandinavien. Den er en tæt, stedsegrøn hækplante, som især er værdsat på grund af dens store og læderagtige grønne blade, som ganske enkelt er smukke. Med en vækst på omkring 15-50 centimeter (afhængig af sort) hvert år er også den hurtigst voksende stedsegrønne hækplante, som ikke er et nåletræ. Denne plante er lidt mere følsom og selvom den kan klare kolde vintre er det bedst at dække den til for at undgå frostskade, hvis den er plantet i et solrigt og blæsende område. Den klarer sig godt i solen men foretrækker delvis skygge. Næsten alle veldrænede jordbunde er fantastiske til denne hækplante.
Prunus lauroceracus 'Otto Luyken'
Prunus laurocerasus 'Caucasica'
Prunus laurocerasus 'Novita'
Prunus laurocerasus 'Herbergii'
Prunus laurocerasus 'Genolia'
Prunus laurocerasus 'Etna'
Selvom “laurbær” er en del af navnet laurbærkirsebær, er Prunus laurocerasus såmænd en del af Prunus-slægten, som omfatter en række planter som alle bærer de såkaldte “stenfrugter”. Dette gør sig også gældende for laurbærkirsebær, de hvide blomster der gror på laurbærkirsebærtræet efterfølges i efteråret af røde, kirsebær-agtige bær. Både blomster og bær er dog lidet iøjnefaldende. Navnet på arten stammer fra dens løvværks klare lighed med løvværket på laurbærtræet, selvom de to træer ikke er beslægtede. En anden vigtig forskel mellem disse to arter er at frugten fra laurbærtræet er spiseligt, hvorimod det fra laurbærkirsebærtræet er giftigt. Selvom bærrene måske ser appetitlige ud, må man aldrig spise dem.
Laurbærkirsebærtræet er naturligt forekommende i landene ved Sortehavet, Kaukasien og dele af Tyrkiet og Iran. I senmiddelalderen var den en af de første “eksotiske” hækplanter, der blev importeret til Vesteuropa. Den blev hurtigt en meget populær hækplante fordi laurbærkirsebærtræet, modsat de fleste naturligt forekommende arter, der blev brugt som hækplanter dengang, bevarede sine blade i de koldere måneder. Dette fik folk til at indse, at en have ikke behøver tage sig bar ud i de mørke vintermåneder. Derfor kan man nok godt se laurbærkirsebærtræets succes på dette tidspunkt som et centralt øjeblik i de stedsegrønne hækplanters historie.
Sidenhen er laurbærkirsebærtræet blevet så naturaliseret, at det i visse regioner er blevet en invasiv art. Dets hurtige vækst og tolerance over for skygge har ladet det vinde frem på bekostning af naturligt forekommende planter. Fugle har spillet en stor rolle i spredningen af denne art, da fugle – modsat mennesker – kan spise laurbærkirsebærtræets bær og sprede dets frø via deres efterladenskaber. Ikke kun fugle, men også bier og sommerfugle tiltrækkes af laurbærkirsebærtræet, så hvis du leder efter en hæk der vil få liv i din have, er en laurbærkirsebærhæk et glimrende valg.
Normalt forestiller folk sig en rektangulær nåletræshæk eller en lav buksbomhæk, når de tænker på en stedsegrøn hæk. Der er en grund til, at disse planter er blevet “evergreens” inden for de stedsegrønne hække: De har bevist, at de er de ideelle hækplanter ved at afskærme året rundt og ved at reagere pænt på at blive beskåret til en mere normal form. Når folk tænker på afslappede hække, tænker de ofte på stedsegrønne hækplanter. Men hvis du ønsker dig et afslappet udtryk samt blomster og frugter, behøver du ikke nødvendigvis plante en stedsegrøn hæk i din plante, for en hæk i laurbærkirsebær giver dig alle disse ting og bevarer dertil sine ekstraordinære blade, selv når de fleste andre hækplanter har tabt dem. Laurbærkirsebær er virkelig det bedste af begge verdener.
Det bedste argument for en hæk i laurbærkirsebær er selvfølgelig løvværket. Bladene er tykke og skinnende, men løvværket på et laurbærkirsebærtræ er også tykt nok til at sikre ejerens privatliv. Det bør dog bemærkes, at langsomtvoksende varieteter generelt ikke bliver høje nok til at gøre det ud for afskærmningshække. Dette gælder især for “Otto Luyken”-varieteterne, som generelt ikke vokser mere end 15 centimeter om året. Andre dyrkede varieteter vokser hurtigere, nogle af dem endda hurtigere end populære hæk-nåletræer såsom tuja og taks. Faktisk er efeu det eneste ikke-nåletræ som vokser hurtigere end de hurtigste laurbærkirsebær-varieteter.
Og hvis du ønsker at plante en hæk, der vil trække sommerfugle og insekter til din have, er laurbærkirsebær en af de få stedsegrønne hækplanter, der kan gøre det for dig. Du kan selvfølgelig altid vælge at plante en sommerfuglebusk eller en anden hækplante med uimodståelige blomster, men hvis du også har et krav om afskærmning, slår en løvfældende plante ikke til. Osmanthus er en anden stedsegrøn plante med overdådige, duftende blomster, men den vokser ret langsomt og bliver ikke høj nok til at holde din have fri for nysgerrige blikke. Hvis du leder efter en hæk, der vil kombinere alle de bedste egenskaber fra både stedsegrønne og blomstrende hækplanter, er laurbærkirsebær helt afgjort den rette art at gå efter.
Der er forskellige laurbærkirsebær-varieteter at vælge imellem. I Skandinavien er langt den meste populære og anvendte varietet Genolia, som især vælges fordi hækken holder sig smal, vokser hurtigt og er meget modstandsdygtig over for vinter. Heldigvis er laurbærkirsebær meget tolerant over for (hård) beskæring, hvilket også gør den ideel til store formklipningsprojekter. Dog vil den altid have et mere afslappet udtryk end almindelig taks eller formklippet buksbom.
Genolias vækstmønster gør den passende til mindre haver, hvor den ikke vil tage megen plads. Små haver har det også bedre med andre kompakte varieteter såsom “Otto Luyken”, som er ideel til områder der er ramt af meget hårde vintre. Vi har også taget den beslægtede Prunus lusitanica eller portugisisk laurbærkirsebær med i samme kategori som laurbærkirsebær da dens kvaliteter som hækplante ligner ret meget, selvom den strengt taget ikke er en art aller varietet af laurbærkirsebær. Dette betyder dog ikke, at der slet ikke er forskelle: Hække i portugisisk laurbærkirsebær er mere formelle, vokser langsommere, er mindre invasive og mindre giftige, lidt mere hårdføre, mere tolerante på udsatte steder og nemmere at trimme, men de kan ikke modstå kolde vintre ret godt, så du der skal du dække dem til. Laurbærkirsebær bør ikke udsættes for stærk vind i kystområder.
Ud over at være smukke og tolerante over for alle jordbundstyper er laurbærkirsebær kendt for at være ganske hårdføre, selv i Skandinavien. De dyrkede varieteter “Genolia”- og “Etna” kan endda holde til vintertemperaturer på godt under -25 °C. Andre varieteter kræver vintre, der er lidt varmere, men vil stadig gøre det flot i den gennemsnitslige skandinaviske vinter og vil for de meste overleve, når de er dækket til. De fleste varieteter kan klare op til 20 graders frost uden det store besvær. Dæk altid din hæk til i de koldere vintermåneder, hvis du er i tvivl. Lær mere om laurbærtræet og vinteren i vores blogopslag om vinterdækkener til hække.
Laurbærkirsebær har blade, der er mere elegante end nogen anden, og derfor er arten stadig voldsomt populær, selv efter de mange hundrede år der er gået siden den blev indført i Europas haver i Senmiddelalderen. Dog er dens dekorative værdi langt fra den eneste grund til at laurbærkirsebær stadig ses så ofte i Europas haver – arten har ganske enkelt mange kvaliteter, der gør den særdeles velegnet til hække.
Laurbærkirsebærens utroligt hurtige vækst vil sikre dit privatliv og dens alsidighed gør den velkommen i nærmest enhver have. Hvis din have ikke er stor nok til den populære “Novita”-varietet, kan du altid overveje nogle af de mere kompakte varieteter, hvoraf de fleste er blevet udviklet specifikt til mindre haver. Naturligvis betyder ikke, at der ikke er plads til dem i mere rummelige haver. Ønsker du at lære mere om de forskellige arter vi tilbyder i Skandinavien, skal du huske at tjekke vores vejledning i laurbærkirsebær her.
Juster dine søgeresultater
Hej! Therese her 👋 Hvordan kan jeg hjælpe dig?
0 varor
Ingen varer i kurven.
0 kr.