Ligusterhække

Ligusteren er en meget traditionel hækplante, selvom de dyrkede varieteter ikke er naturligt forekommende her. Dens popularitet som hækplante hænger først og fremmest sammen med dens bemærkelsesværdigt hurtige vækst og tætte løvværk, og begge kvaliteter er en stor fordel når man skal dyrke en hæk. Men dens bløde, mørkegrønne blade og dens tolerance over for (ekstrem) forurening har også bidraget til dens status som en af verdens mest populære hækplanter. Selvom den ikke er stedsegrøn, vil en ligusterhæk kun tabe bladene når den oplever en ekstremt hård vinter. Hvis dette sker, vil bladene dog vendte tilbage i løbet af foråret. Ligusteren er ganske enkelt en elegant, sej og tilpasningsdygtig hækplante.

Stedsegrøn Liguster

Ligustrum vulgare ‘Liga’

fra 63 kr.

At ligusterhækkene virker “traditionelle” hænger nok sammen med, at de har været her længe. Ligusteren blev først brugt som hækplante i dronning Victorias tid, og dengang var den meget populær blandt folk i de større byer. Bylivet giver ikke mange muligheder når det kommer til hække, men ligusteren er en sej og tolerant hæk, som ikke kræver meget arbejde og vokser sig tæt. Den eneste ulempe ved plantens væksthastighed og livskraft er, at disse ting betyder at den skal beskæres jævnligt. Ideelt set skal ligusterhække beskæres to gange om året, i løbet af sommeren. Heldigvis er beskæring endnu en ting, ligusteren er meget tolerant over for, så der er nærmest ingen risiko for at beskadige planten.

Liguster – en alsidig hækplante

Et par af ligusterarterne er naturligt forekommende i Europa, men de fleste af dem kommer fra Østasien. Eftersom disse arter også vokser i Himalayabjergene, er ligusteren meget tolerant over for den mere kølige del af det europæiske klima. Men sådan har det ikke altid været. Da planten først kom til Europa i det attende århundrede, havde den første art der blev indført store problemer med at overleve vores vintre. Den naturligt forekommende vilde liguster kan stadig findes i naturen, men den bruges også ofte som hækplante. Dog har vi nu også mange dyrkede varieteter, som er velegnede at lave hække med.

Ligusterhække får toppe med små hvide blomster om sommeren, og disse efterfølges af sorte bær – begge dele kan have ret høj dekorativ værdi. Normalt ryger blomsterne med under beskæring af de mere formelle hække, dette hænger sammen med at de ikke lugter ret godt. Måske er det derfor, man ikke så tit taler om ligusterens blomster, på trods af at de er ganske kønne. Hvis blomsterne kommer frem, er de nyttige for dyrelivet. De tiltrækker sommerfugle og insekter. Bladene spises af tusindben og de sorte frugter er en madkilde for visse fuglearter. En enkelt plante kan få tusindvis af disse bær. Dog bør mennesker holde sig fra frugterne, da de er lidt giftige og sandsynligvis vil føre til mave- og tarmproblemer.

Ironisk nok bruges bladene fra den kinesiske liguster til at behandle mavesår, diarre og kroniske tarmproblemer med, dertil er den god mod ondt i halsen eller munden. Dens bark og blade kan anvendes i en bitter te, der styrker appetiten og fordøjelsen hos patienter i kemoterapi. I vores del af verden bruges de dog mest til dekorative formål, typisk som hække men også til vejtræer eller blomsterbinding. Grundet dens hurtige vækst og evne til at tilpasse sig og derved fortrænge naturligt forekommende planter, opfattes ligusteren ofte som invasiv. Ligusteren har også mere praktiske former for anvendelse – dens meget smidige grene kan bruges til at surre ting fast med.

Liguster til formelle og afslappede hække

To ligusterarter bruges i stort omfang som hækplanter i hele Skandinavien: Den vilde liguster (Ligustrum vulgare) og ligusteren med ovale blade (Ligustrum ovalifolium). Sidstnævnte ses oftest, da den har bedre chance for at bevare sine blade vinteren over og dertil har et mere formelt udtryk end den vilde liguster. Den anses også for at være lidt mere hårdfør. Men hvis du foretrækker udtrykket hos en vild liguster, er der altid den nært beslægtede dyrkede ligustervarietet “Atrovirens”, som holder bedre på bladene i vinteren. Selvom man oftest forbinder liguster med sirligt klippede formelle hække, er det bestemt muligt at skabe en mere afslappet hæk med liguster. Liguster “Atrovirens” er bedre til blandede hække, da de oftest ses på landet.

Ligusteren med ovale blade kendetegnes som bekendt ved dens ovale blade, mens den vilde liguster har lanseformede blade og en mere busket form. Begge arter er løvfældende eller snarere semi-stedsegrønne, hvilket vil sige at de kan tabe nogle eller alle af deres blade i de kolde nordiske vintre, alt efter hvilken varietet der er valgt. Ligusterarter vil trives nærmest hvor som helst – enhver veldrænet, men fugtig (ikke vandlidende) jordbund er egnet. Liguster vil vokse kraftigt selv i jord der er kalkholdig, tung, ringe eller forurenet. Et sted i solen eller delvis skygge er fint, men tæt skygge er ikke at foretrække. Den holder til at stå et udsat sted eller i nærheden af kysten.

At vælge en ligusterhæk

Liguster kan bruges til at lave en glimrende privatlivshæk, da den vokser meget tæt. Hvis du ikke har tid eller tålmodighed til at vente på, at din liguster har vokset sig høj, kan du også købe liguster som en færdig hæk. Bare husk på, at din ligusterhæk skal være ordentligt drænet og du vil få en sej, tolerant hæk som ikke kræver meget arbejde, vokser tæt og kan blive op til 4 meter høj med en væksthastighed på 30 centimeter om året. Din hæk vil sandsynligvis heller ikke blive beskadiget af beskæring, da den er rigtig god til at komme sig. En ligusterhæk er ganske enkelt en elegant hæk med mange muligheder.

Plantinavia Danmark
En live kundeservice svarer fuldstændig hurtigere end du forventer (ingen opkald, kun Whatsapp)

Plantinavia Danmark

Hej! Therese her 👋

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

now
Start Chat

Trillebør

0 varor

Ingen varer i kurven.