Dræbersnegle – sådan slipper du af med havens største fjende

Dræbersnegle kan fortære afgrøder i et hug, og de spredes hurtigt fra plante til plante. Det betyder, at de kan æde næsten alt, hvad du har i din have - men heldigvis kan du tage forholdsregler for at bekæmpe dem. Her får du vores bedste tips til at fjerne dræbersnegle i haven, og gode råd til at forhindre dem i at komme.

Sist oppdatert 23 august 2024 av Therese Hermansson

Hvad er dræbersnegle, og hvorfor er de en trussel for din have?

Dræbersnegle er skadedyr, som er blevet til et stort problem for de fleste danske haveejere. Dræbersneglene kom sandsynligvis hertil i 70’erne, da der blev importeret jord og planter fra Sydeuropa. Siden har de spredt sig over hele landet og truer stadig haverne i dag. De formerer sig hurtigt – dræbersnegle kan lægge op til 400 æg på et år – og de spiser vegetation og afgrøder. Derfor er det vigtigt at få bugt med dem!

Du kan forebygge og bekæmpe dræbersnegle!

Dræbersneglen trives bedst der, hvor der er mørkt, fugtigt og mellem 8-10 grader. Den lægger også sine æg i jordhuller eller kompostbunker. Derfor er det vigtigt at holde øje med dræbersnegle på gemmestederne på din grund, og være opmærksom på dem, når temperaturen stiger og foråret nærmer sig.

Gode tips til at bekæmpe dræbersnegle i haven

Når du er i din have og er klar til at fjerne dræbersneglene en gang for alle, så se efter slim eller blade med huller. Det er tydelige tegn på, at der er en dræbersnegl i nærheden.

Saml sneglene op

Du bør gå på sneglejagt tidligt om morgenen eller om aftenen. Du har størst chance for at finde dem, når det er mørkt og fugtigt. Tag en lommelygte, en spand og et stykke værktøj med, som du kan samle sneglene op med. Brug f.eks. handsker, pølsetænger eller store pincetter. Du bør også samle æggene op. Så kan du forhindre, at der kommer flere snegle!

Hak dem midtover

Tak en saks med på sneglejagt. Det er mest skånsomt at slå sneglene ihjel ved at klippe dem over. Du kan også samle dem sammen og lægge dem i spanden og derefter hælde kogende vand over dem, eller grave dem ned. Du kan også lade dem ligge der, hvor du fandt dem. Det er lokkemad til deres naturlige fjender som fugle eller frøer. Dræbersnegle spiser også deres egne og tiltrækkes af lugten.

En klump dræbersnegle i en blå spand.
Tag handsker, spand og noget til at samle dem op med, når du går på sneglejagt.

Lav en fælde med øl

Du kan købe færdige sneglefælder klar til brug, eller du kan lave din egen med øl. Dræbersnegle holder af øl og det kan du udnytte. Fyld små plastikbøtter med øl og sæt dem ned i haven. Sneglene kravler ned i bøtten og drukner i øllet. Skift øllet ud hver anden dag. Færdige sneglefælder fungerer på samme måde, ved at sneglene bliver fanget og drukner.

Brug gift og sneglemiddel mod dræbersnegle

Der fås sneglemiddel på markedet, som består af jernfosfat i granulat. Dræbersneglene spiser granulatet, kravler væk og dør. Det er vigtigt at påpege, at hverken sneglefælde eller -middel er farlige for mennesker, dyr eller dine planter.

Dræbersnegl spiser sneglemiddel.
Sneglemiddel slår dræbersnegle ihjel.

Sådan forebygger du dræbersnegle i haven

Som tidligere nævnt er dræbersneglen afhængige af gode gemmesteder, hvor der er mørke og læ. De leder naturligvis også efter mad. Du kan udnytte denne viden for at mindske antallet af dræbersnegle, som viser sig i din have hvert år.

Vælg planter, som sneglene ikke spiser

Dræbersnegle spiser næsten alting, men foretrækker ekstra saftige planter, planter med store blomster, krydderurter og planter med bær og frugter. Derfor bør du være ekstra opmærksom i grøntsagsbedet og omkring frugttræerne, da disse er særligt udsat.

Plant disse planter, som dræbersnegle ikke kan lide

Her finder du en liste over duftende og blomstrende planter samt spiselige planter, som dræbersnegle ikke kan lide. Du kan med fordel plante nogle af disse:

  • Rødbeder
  • Katteurt
  • Valmuer
  • Pæoner
  • Lavendel
  • Efeu
  • Roser
  • Rhododendron

Læs også: Spiselige planter i din have

Frodig hæk af pink rhododendron.
Det er et godt valg at plante en rhododendronhæk, hvis du vil mindske muligheden for, at der dukker dræbersnegle op.

Nøglen er tidlig forårsoprydning

Begynd forårsoprydningen tidligt, og fjern planter, blade og grene samt ukrudt og dødt haveaffald. Samtidig med, at du gør haven ryddelig og klar til den nye sæson, så fjerner du også dræbersneglens yndlingsgemmesteder. Som ekstra bonus hjælper du dine planter til at trives og vokse sig frodige.

Læs også: Hvordan slipper man af med ukrudt

Hold øje tidligt på sæsonen efter regn og om morgenen

Dræbersneglen viser sig tidligt om foråret, når temperaturen når over 10 grader. Du bør derfor være på jagt efter dem under forårsrydningen og når du gør haven klar til den nye sæson. Apropos jagt, så bør du tage regelmæssige ture i haven om foråret og lede efter både snegle og æg. Dræbersnegle afhænger af fugt og foretrækker derfor at bevæge sig efter regnbyger og tidligt om morgenen. De undgår at tørre ud, når der er dug på græs og blade. Under jagten bør du se nøje efter på blade og i jorden, især ved nyplantede planter. Hold øje med små, hvide æg i jorden, store huller i bladene og tegn på slim.

Plant højt og brug grus eller sand

Da dræbersneglene er afhængige af fugt, når de bevæger sig, har vi et godt forebyggende trick til dig. Du kan bruge grus eller sand og sprede det omkring blomsterbedene eller i grøntsagshaven. Dette øger sandsynligheden for, at de tørrer ud og for at de undgår disse planter. Du kan også bruge flis! Dette er et velkendt trick, som også beskytter planterne mod ukrudt og fremmer god vækst. Du kan også afskære deres adgang fuldstændigt ved at plante i høje potter eller langs mure. Så er det mindre sandsynligt, at dræbersneglene kommer, og der er mindre vedligeholdelse fra din side.

Læs også: Enkle trin til en (næsten) vedligeholdelsesfri have

Plej din have

Dræbersnegle er et skadedyr, som du ikke bør være ked af at fjerne. De er i overtal, har spredt sig alt for vidt og for længe, og er som udgangspunkt ikke en art, som hører til i Danmark. Når det er sagt, så er alle snegle ikke skadelige. Nogle sneglearter, herunder leopardsnegle, nedbryder dødt materiale og bidrager til ny, frisk jord. En frodig og sund have er det, vi er efter!

Plantinavia Danmark
En live kundeservice svarer fuldstændig hurtigere end du forventer (ingen opkald, kun Whatsapp)

Plantinavia Danmark

Hej! Therese her 👋

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

now
Start Chat

Trillebør

0 produkter

Ingen varer i kurven.